BOLIGORGANISATIONER

Med 70 års erfaring med alle typer af byggerier indenfor den Almene Boligsektor er D.A.I. arkitekter ingeniører en sikker samarbejdspartner for enhver boligorganisation. Siden firmaet blev stiftet har vi projekteret mere end 65.000 boliger!

Vi har med tiden udviklet stor ekspertise i gennemførelse af alle typer af opgaver for de Almene Boligorganisationer. D.A.I. blev stiftet i 1945 med det formål at opføre boliger omkring Silkeborg, hvorfor vores primære opgave er og har været nybyggeri og renovering af almene boliger. Derfor har vi opbygget en rig erfaring inden for den brede vifte af opgaver, som alment bolig byggeri og renovering omfatter.

Vi udfører alle arbejder i forbindelse med projekter både som Bygherrerådgivere, Procesrådgivere, “det 3. øje” og som Totalrådgivere.

Vi er velbevandret i de demokratiske processer, der finder sted og kræves i forbindelse med alment boligbyggeri. Vi håndterer naturligt de beboerdemokratiske opgaver i forbindelse godkendelse af byggeprojekter af en hver art. I projekter, der er eller kan komme i betragtning til Landsbyggefond støtte, vil vores specialister med over 25 års erfaring i landsbyggefond projekter, blive tilkoblet fra projektets start. Et af vore specialer er gennemgribende renoveringer med støtte fra Landsbyggefonden, hvor vi hører til blandt de markedsførende rådgivere.

Vi arbejder med nybyggeri og har her udført flere markante byggerier udført efter lavenergiklasse 2015 og 20.

Vi kan hjælpe med at få styr på vedligeholdelsesudgifterne med en byggeteknisk gennemgang, tilstandsrapport, og udarbejdelse af planer for planlagt vedligehold.

Vore energikonsulenter udarbejder planer for energirenovering og energioptimering. Vi udfører selv termografifotografering som støtte for beslutning om eventuel energirenovering.

I forbindelse med renoveringsopgaver og nybyggeri udfører vi:

  • Procesrådgivning
  • Bygherrerådgivning
  • Totalrådgivning
  • Helhedsplaner
  • Byggetekniske rapporter
  • “Det 3. øje”
  • Budgetlæsning
  • Gennemfører beboerdemokratiske processer
  • Projektering
  • Rådgivning i forbindelse med udbud
  • Tilsyn og aflevering

Kontaktperson

jens-halvorsen-kompetencer

Jens Halvorsen
Partner
Arkitekt MAA
Telefon: 8734 6678
Mobil: 2461 4701
jha@dai.dk