Præstevangen Viby

Den almene boligafdeling Præstevangen i Viby undergår en større forandring, hvor første skridt er opførelsen af 57 ungdomsboliger i afdeling 1, som i alt rummer 667 boliger. Byggeriet af de nye ungdomsboliger er en del af en fremtidssikring af afdelingen gennem helhedsplanen ‘‘Fremtidens Præstevangen’’.

Ungdomsboligerne er opført i 2 etager fordelt på tre bygninger mellem de eksisterende boligblokke. Hver bygning rummer 18 ungdomsboliger. Der er 42 et-rums boliger og 15 to-rums boliger.

De tre nye bygninger med ungdsomsboliger er opført med facade ud mod Kaj Munks Vej og tilfører samtidig en grad af fortætning - både mod gaden og mellem de eksisterende blokkes haverum.

Ungdomsboligerne er flettet ind i en stor sammenhæng af almene boliger. Det er et særligt alment boligkvarter i Aarhus, der har en lang og stærk historie som et attraktivt boligområde, og som er funderet på et helt særligt fællesskab.

Præstevangen har stået i en situation med bygninger, der skulle renoveres, og udfordringer, der skulle håndteres. Der var derfor behov for at gentænke kvarteret og sikre, at det bliver et attraktivt og blandet bykvarter i Aarhus. Et kvarter som både kan fastholde nuværende beboere og får nye familier til at flytte ind.

DAI’s rolle og ydelser

DAI har forstået alle konstruktioner og installationer og har anvendt Link Arkitektur som underrådgiver på arkitekturen. DAI har desuden varetaget byggeledelsen og fagtilsyn.
Udover totalrådgivning har DAI også håndteret udarbejdelse og indberetning af skema A, B og C.

Opgaven er tildelt under en rammeaftale vedrørende totalrådgivning.

Louise Esmark Prahm

Vil du vide mere om projektet og dine muligheder

Kontakt Louise Esmark Prahm
Partner - Chef for bygherrerådgivning

21229915

lpr@dai.dk

Se, hvad vi kan hjælpe med

Vores specialer og kompetencer spænder bredt, og vi kan hjælpe jer med alle dele af byggeriet – fra idéudviklingen til projektering og byggeledelsen. 

Læs mere om vores specialer