Kultur og medarbejdertrivsel

Kultur og medarbejdertrivsel

Hos DAI er vi hinandens styrke. Vi tror på, at en sund og solid medarbejderkultur udgør byggestenene for en god organisation, som skaber de bedste resultater for vores kunder. Vi skal være attraktive for såvel kunder som medarbejdere, så vi også i fremtiden kan tiltrække de skarpeste arkitekter, ingeniører, rådgivere og konsulenter i branchen.

Den høje medarbejdertilfredshed, som vi hele tiden bestræber os på at opnå, er ikke blot tomme ord på papiret. Det er en indsats vi hver dag dyrker på kontorer, hvor sociale aktiviteter, samarbejde på tværs af fagligheder og en uformel stemning blandt kolleger er med til at styrke fællesskabet.

Citat
Medarbejderen er desværre i mange år blevet betragtet som en ressource og er blevet forsømt. Det vil vi i DAI rette op på.
Kåre Tinning, Partner
Kultur og medarbejdertrivsel: Billeder

Tværfaglighed

Det er i kombinationen, hvor fagligheder mødes, at vi kan skabe de bedste resultater sammen og hver for sig. Vi har derfor altid et stort fokus på tværfaglighed, hvor vi forener arkitekternes kreativitet med ingeniørernes logik. 

Mangfoldighed

Hos DAI er der plads til alle, og vi bestræber os på at skabe et trygt og uformelt miljø, hvor der ikke er langt fra praktikanten til partneren med det grå hår. Vi kan altid lære af hinanden på tværs af aldre, kultur, interesser og fagområder, og dette kommer i spil i vores arbejde, hvor vi altid kan sammensætte det bedste hold til opgaven.

Udvikling

Det er vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle os – både som mennesker og som virksomhed. Uddannelse og udvikling er derfor nøgleord hos DAI, hvor der altid er plads til at udfolde sig og vokse med opgaven.