Silo-1 Ungdomsboliger, Roskilde

169 ungdomsboliger i Roskilde.

Silotårnet genopbygges med samme ydre mål og højde som den eksisterende silo. Af det eksisterende bygningskompleks nedrives bygningsbasen og de øverste dele af silobygningen, således at fundamenter og de eksisterende dele af silobygningen indtil 8. etages højde genanvendes. Bygningsbasen genopføres med samme bygningshøjde som de eksisterende bygninger men med et større bebygget areal, og basen ”åbnes op” således at der etableres 2 gårdarealer som opholdsarealer med ideelt lysindfald.

 

Kunde Brunder Ejendomme A/S
Kompetence Totalrådgivning
Placering Roskilde
År 2009
Bruttoareal (m2) 7.406
Anlægssum (kr) 170 mio.

Essex Park, Kildebjerg

Store skovområder indrammer på smukkeste vis det nye boligområde Kildebjerg Ry

Husene på Rugaards Skovvej er blevet til ud fra ønsket om at skabe attraktive boliger ved at udnytte det kuperede terræn og de omkringliggende grønne skovområder. De tre bygninger rummer i alt 28 boliger. To af bygningerne er udformet som stænger i tre-fire etager, der skyder sig ud i det faldende terræn. Den tredje bygning udføres som et punkthus i fire etager. Et stisystem forbinder de enkelte bygninger og danner fælles grønne opholdsarealer.

 

Kunde Essex Development A/S
Kompetence Totalrådgivning
Placering Ry
År 2005
Bruttoareal (m2) 2.650
Anlægssum (kr) 50 mio.

Stormgade 10-12, Aalborg

Unikt beliggende bebyggelse midt i Aalborg centrum, ved Østre Anlæg og den fremtidige lystbådehavn.

Arkitektonisk er bebyggelsen forsøgt tilpasset de eksisterende forhold. Boligbebyggelsen er disponeret som en randbebyggelse opdelt i henholdsvis en andelsboligdel med 40 stk. 2, 3 og 4 rums boliger, samt en udlejningsdel med 74 1 og 2 rums boliger.

 

Kunde Kaae Gruppen A/S
Kompetence Arkitektrådgivning
Placering Aalborg
År 2003-05
Bruttoareal (m2) 7.350
Anlægssum (kr) 100 mio.

Henning Smithsvej, Aalborg

Boliger ved fjorden

Ved Henning Smithsvej i Aalborg etableres en sluttet etagehusbebyggelse relaterende til Vestbyens øvrige boligkvarter. Bebyggelsen er desuden medvirkende til at afslutte Vestbyen ud mod de åbne rekreative arealer langs fjorden.

Bebyggelsen består ialt af 83 nybyggede og ustøttede andelsboliger opført i 3 punkthuse, alle i 4 etager + penthouse, der arkitektonisk og i størrelse indpasses i det omkringliggende kvarter.

 

Kunde HP Gruppen A/S
Kompetence Arkitektrådgivning
Placering Aalborg
År 2004-05
Bruttoareal (m2) 7.800
Anlægssum (kr) 104,4 mio.

Sorthøj, Hasseris

Eksklusive ejerboliger med udsigt over Limfjorden.

Bebyggelsen omfatter 21 eksklusive ejerboliger på en af Aalborgs mest attraktive beliggenheder med udsigt over Limfjorden. Husene er opført som en ”Klyngebebyggelse” bestående af 1 1/2 plans dobbelthuse og 1 plans rækkehuse formet efter landskabet med intime atriumgårde. Bebyggelsen er opført i gul tegl og træ i olieret maghoni.

 

Kunde SKANSKA DK A/S
Kompetence Totalrådgivning
Placering Aalborg
År 2004
Bruttoareal (m2) 2.461
Anlægssum (kr) 38 mio.

Toldboden, Aalborg

Andelsboligerne har en attraktiv beliggenhed tæt på Aalborg bymidte og havnefronten, som i disse år gennemgår en omfattende udvikling.

Boligbebyggelsen omfatter i alt 30 ustøttede andelsboliger, der opføres i fem og en halv etage med seks lejligheder på hver etage. Lejlighederne varierer i størrelse fra 87 kvadratmeter til de store penthouselejligheder med 151 kvadratmeter fordelt på halvandet plan. De eksklusivt beliggende penthouselejligheder er dels opført i to etager og dels tilbagetrukket fra facadelinien i de underliggende 4 etager, hvilket giver mangfoldige muligheder for at nyde udsigten enten fra altanen i de pågældende lejligheders »stueetage« eller via de øverste etages dobbelte ovenlysvinduer.

 

Kunde Kuben Byggeplandata A/S
Kompetence Arkitektrådgivning
Placering Aalborg
År 2004
Bruttoareal (m2) 2.900
Anlægssum (kr) 42 mio.

Stuhrs Brygge, Aalborg

1. præmie i arkitekt- og totalentreprisekonkurrence. Arkitektonisk markant og særdelses attraktiv boligbebyggelse på 23 3-værelsesboliger fordelt på 5 etager.

Den smukke og meget unikke beliggenhed ved Limfjorden, er søgt udnyttet optimalt via direkte kig til vandet fra opholdsrum samt altaner. Den gennemførte eksklusivitet i bebyggelsen understreges blandt andet af den fælles fantastiske udsigt over Limfjorden.

 

Kunde Essex Invest A/S
Kompetence Arkitektrådgivning
Placering Aalborg
År 2004
Bruttoareal (m2) 2.300