Beringsvænget Horsens

Beringsvænget afd. 5 er ejet af Andelsboligforeningen Beringsgaard i Horsens og består af 318 lejemål. Renoveringen har omfattet en omstrukturering af alle lejemål, som er blevet til 297 lejemål. Heriblandt er flere blevet totalrenoveret og gjort tilgængelige. De øvrige lejemål har fået en gennemgribende facaderenovering med nye vinduer, efterisolering, nye altaner/ terrasser, nye gavle og skure samt nyt ventilationssystem.

Udearealerne har også gennemgået modernisering. Der er etableret nyt garageanlæg, lavet en tilbygning til beboerhuset med faciliteter til viceværter, og gårdrum samt ankomstarealer har fået en makeover og er blevet mere tidssvarende.

Både boliger, fællesrealer og udearealer på Beringsvænget i Horsens har fået et omfattende ansigtsløft.

DAI’s rolle 

Varetagelse af bygherrerådgivning for renovering udført i totalrådgivning med en storentreprise. Bygherrerådgivningen har bestået af
udarbejdelse af byggetekniske rapporter og budgetter, helhedsplan, skema A,B og C. Varetagelse af byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinering i storentreprisen. Varetagelse af beboerdemokratiske processer og beboerinddragelse, byggeteknisk gennemgang og forhandling med Landsbyggefonden. Gennemførelse af EU-udbud samt forhandling og kontrahering. 

Kort beskrivelse af samarbejdet i projektet

Der har været næsten daglig kontakt mellem bygherren og DAI gennem både planlægnings-, udbuds- og udførelsesforløbet. Samarbejdet har været præget af tillid til hinanden - skabt via et mere en 15-årigt samarbejde fra tidligere projekter, og der har ikke været de store udfordringer, som ikke har kunnet løses så alle er tilfredse.
Fra DAI har der været tilkoblet en fast bygherrerådgiver, der har varetaget alle dele.
Samarbejdet er stærkt bl.a. fordi parterne kender hindanden meget indgående - og præcist kender til evt. stærke/ svage sider ved hinanden.

Se Flere billeder
Torben Krogh Hagh

Vil du vide mere om projektet og dine muligheder

Kontakt Torben Krogh Hagh
Partner - Chef for projekterings- og byggeledelse

21400320

tks@dai.dk

Se, hvad vi kan hjælpe med

Vores specialer og kompetencer spænder bredt, og vi kan hjælpe jer med alle dele af byggeriet – fra idéudviklingen til projektering og byggeledelsen. 

Læs mere om vores specialer