Juelsminde Havnehus

Juelsminde Havnehus omfatter en butik i stueplan og 12 fleksible ferieboliger på første sal og i tagetagen. Projektet er udviklet af DAI og vandt konkurrencen om byggefelt 5 på Juelsminde Havn.

Projektet er udformet med ambitionen om at skabe et aktiv for havnen og et naturligt bindeled mellem byen og vandet - med plads til både lokale og besøgende.

Arkitekturen tager afsæt i Juelsmindes maritime og klassiske formsprog, fortolket i en nutidig og enkel helhed. Træfacader, markante gavle og en gennemarbejdet detaljering skal give huset et robust og stedsspecifikt udtryk. Den åbne stueetage møder både gaden, torvet og havnen og bidrager til et aktivt byrum.

Kombinationen af butik og ferieboliger skal skabe liv omkring huset fra morgen til aften.

De fleksible ferieboliger bidrager samtidig med et overnatningstilbud på havnen og understøtter ambitionen om aktivitet i Juelsminde året rundt.

Emil Simonsen

Vil du vide mere om projektet og dine muligheder

Kontakt Emil Simonsen
Partner - Chef for projektudvikling

25519983

ess@dai.dk

Se, hvad vi kan hjælpe med

Vores specialer og kompetencer spænder bredt, og vi kan hjælpe jer med alle dele af byggeriet – fra idéudviklingen til projektering og byggeledelsen. 

Læs mere om vores specialer