Bygherrerådgivning - Erfaren kollega søges

Vi søger en ny bygherrerådgiver til vores kontor i Aarhus

Er det tid til luftforandring, og vil du være med på et superhold?

Har du kvalifikationerne til at yde solid bygherrerådgivning, og drømmer du om en arbejdsplads, hvor du skal sætte dit præg på spændende projekter i et stærkt bygherrerådgivningsteam, hvor kvalitet, ordentlighed, samarbejde og godt humør er nøgleord?

Så læs meget gerne resten eller bare kontakt mig.

I DAI rådgiver vi de mange bygherrer, der har fuld gang i byggeriet, og det har vi gjort siden 1945.

Ingen af os har været her siden 1945, men her er kollegaer med masser af erfaring, der gerne øser ud af deres viden, eller sparrer med en ny erfaren kollega.

Vi tilbyder dig:

En rolle, hvor du i høj grad skal sikre tryghed for bygherren, og du bliver en del af et team på 8 bygherrerådgivere i vores Aarhus afdeling, hvor du vil blive bakket op af DAI’s mange fagspecialister.

Med et godt netværk og god markedstilgang kan du bidrage til afdelingens udvikling og opgave-portefølje, som p.t. fordeler sig med 75% LBF- og 15% nybyg-opgaver for boligorganisationer, de resterende 10% fordeler sig på offentlige og private bygherrer.

Vi lægger stor vægt på en sund balance mellem arbejde, familie og fritid. Vi hylder sociale arrangementer, hvor teamånden styrkes. - Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder og en sund bundlinje.

God pensionsordning samt sundhedsforsikring. Løn efter kvalifikationer.

Vi jagter en kollega, der:

Ideelt set har du 10 års erfaring fra byggebranchen med store og små byggeprojekter, hvilket har givet dig en omfangsrig viden om de grundlæggende discipliner ift. ydelsesbeskrivelser, udbud, aftaleforhold, kontraktstyring, bæredygtighed og kvalitetssikring. Men vi hører også gerne fra dig, der kender til byggeriets faser og har erfaring som bygherre, eller entreprenør, eller dig, der er en endnu mere erfaren bygherrerådgiver.

  • har en byggeteknisk uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt, og besidder et stærkt fagligt fundament
  • er udadvendt, proaktiv og kommunikerer sikkert med alle involverede på alle niveauer
  • giver tryghed til vores kunder ved sin styring af tid, økonomi og indhold på projekterne
  • er løsningsorienteret, beslutsom, handlekraftig og har godt humør
  • er klar til at styrke vores gode arbejdsplads og bidrage til sammenholdet via sociale arrangementer
Ansøg stillingen

DAI og ordentlighed

DAI er blandt de markedsførende rådgivere i forbindelse med bygherrerådgivning og procesrådgivning.

Vi vægter ordentlighed højt. Vi stoler på hinanden, og kunderne stoler på os.

Ordentlighed betyder også, at vi er fagligt stolte og ønsker at levere høj kvalitet til aftalt pris og tid.

Kan du se dig selv i jobbet:

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning med CV til lpr@dai.dk, Emne: ”Bygherrerådgiver” og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Louise Esmark Prahm på 2122 9915 eller lpr@dai.dk

Ansøgninger behandles løbende, og samtaler afholdes løbende. / Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Louise Esmark Prahm

Ønsker du at ansøge jobbet, eller har du spørgsmål?

Kontakt Louise Esmark Prahm
Partner, Chef for Bygherrerådgivning

21229915

lpr@dai.dk