Vi søger dedikerede konstruktionsingeniører

Og naturligvis lidt om jobbet

Som konstruktionsingeniør hos DAI får du rig mulighed for at videreudvikle dine faglige, menneskelige og projektstyringsmæssige kompetencer, uanset om du er nyuddannet eller gammel i gårde. Du bliver en del af vores projekterende team, som både beskæftiger sig med nybyggeri og renoveringsopgaver.

Du vil få base i Aarhus eller Horsens, efter nærmere aftale, og du skal primært deltage i projekteringsopgaver i samspil med DAI’s afdeling for Projektering.

Teamet består af en bred sammensat medarbejderstab af arkitekter, ingeniører og konstruktører. Vi løser alle opgaver indenfor byggeriets faser lige fra bygherrerådgivning og skitsering til detailprojektering, projektledelse og byggestyring. Projekteringsafdeling i Aarhus udfører nybyggeri og renovering af alle former for byggeri, planlægning i by og land samt energi- og miljørenovering.

Når du bliver en del af DAI, får du mere end blot et job; du træder ind i en mulighed for at forme din karriere i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed. Vi prioriterer dig som individ og tror på, at din trivsel og arbejdsglæde er nøglen til succes.

Er du lidt af en fagnørd, når det kommer til bærende konstruktioner, og kan du ikke lad være med at blande dig, når der diskuteres statik på kontoret? Har du samtidig tyngden som fagspecialist? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

DAI er i vækst, og vi har spændende kunder og projekter i vente. For at understøtte og styrke vores team og væksten, er vi på udkig efter dygtige konstruktionsingeniører til vores afdeling i Aarhus og Horsens.

Hos DAI kommer mennesket bag profilen altid før det lange CV og de fine titler. Vi er interesserede i dig, og hvad du kan bringe til bordet, men det er et godt udgangspunkt, hvis:  

  • Du er uddannet diplom- eller civilingeniør.
  • Du har gode samarbejdsevner og generelt går til opgaverne med et kreativt mindset. Du deler gerne ud af dine erfaringer til støtte for andre.
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og kan håndtere periodevise tidspres.
  • Du er god til at kommunikere både på skrift og mundtligt, evner at arbejde analytisk og kan skelne mellem, hvad der er væsentligt og uvæsentligt.
  • Du er en positiv person, der hellere ser muligheder frem for begrænsninger, og kan bidrage til at bevare glæden og stabiliteten i teamet.

Vi ser også gerne, at:

  • Du evt. er certificeret statiker til min. KK2 eller allerede har et konkret projekt, som du kan søge på. Er dette ikke tilfældet, er du velkommen til at søge jobbet alligevel.
  • Du som person tænker miljørigtigt med et skarpt øje på de bygbare løsninger og kan se muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er fortrolig med og navigerer sikkert rundt i anerkendte statikprogrammer og har flair for Excel.
Ansøg stillingen

Er du den rette person til jobbet,  og har du lyst til at være en del af holdet? 

Så ring eller skriv: 

Horsens-afdeling: Emil Simonsen, tlf. +45 2551 9983, mail: ess@dai.dk

Aarhus-afdeling: Helena Touborg, tlf. +45 20764182, mail: hto@dai.dk

Ansøgning, CV og andet relevant materiale sendes via formularen her på siden eller i et samlet dokument (pdf) til den rette ovenstående mail, mærket  ”Konstruktionsingeniør". 

Løn forhandles individuelt, som modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. 

Ansøgning og tiltrædelse: Snarest muligt - ansøgninger bliver behandlet løbende.

Download PDF her

Emil Simonsen

Ønsker du at ansøge jobbet, eller har du spørgsmål?

Kontakt Emil Simonsen
Partner - Chef for projektudvikling

25519983

ess@dai.dk