Vi søger dygtige bygningskonstruktører
Den sædvanlige smøre om jobbet
Som bygningskonstruktør hos DAI bliver du en del af vores projekterende team, som både beskæftiger sig med nybyggeri og renoveringsopgaver. Vi er et hold bestående af ca. 30 projekterende medarbejdere med forskellige fagkompetencer og i forskellige aldersgrupper, lige fra praktikanten til partneren med det grå hår.
Du kan se frem til at blive en del af en bred sammensat medarbejderstab, som løser alle opgaver indenfor byggeriets faser – lige fra bygherrerådgivning og skitsering til detailprojektering, projektledelse og byggestyring.
Du får mulighed for udvikling i jobbet og blive certificeret brandrådgiver, såfremt du har interesse for det.
Vores medarbejderes specialistviden er vores største styrke, og vi vægter den personlige og faglige udvikling højt. Derfor er der også altid mulighed for karrierespring på tværs af DAI, ligesom vi tilbyder attraktiv mentor- og sundhedsordning og stor frihed under ansvar.
Har du erfaring som bygningskonstruktør, og har du interesse for at løse alsidige opgaver? Så er du måske vores nye kollega!
DAI er forandret og i vækst, og vi har spændende kunder og projekter i vente. For at understøtte og styrke vores team og væksten, er vi på udkig efter dygtige bygningskonstruktører til vores afdelinger i Aarhus og Horsens.
Hos DAI kommer mennesket bag profilen altid før det lange CV og de fine titler. Vi er interesserede i dig, og hvad du kan bringe til bordet, men det er et godt udgangspunkt, hvis:
- Du har gode samarbejdsevner og generelt går til opgaverne med et kreativt mindset.
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og kan håndtere periodevise tidspres.
- Du er god til at kommunikere både på skrift og mundtligt,
- evner at arbejde analytisk og kan skelne mellem, hvad der er væsentligt og uvæsentligt.
- Du tænker generelt miljørigtig og har gerne erfaring med eller interesse for bæredygtige løsninger.
- Du er en positiv person, der hellere ser muligheder frem for begrænsninger, og kan bidrage til at skabe glæde og stabilitet i teamet.
Vi ser også gerne, at:
- Du er uddannet bygningskonstruktør og har gerne min. et par års erfaring. Du er desuden en rutineret Revit bruger, og gerne bruger af AutoCAD.
- Du har interesse for brandrådgivning, eller endnu bedre - allerede er certificeret brandrådgiver.
- Du også (ikke et krav) har en håndværksuddannelse og håndværksmæssig forståelse for processerne.
- Du har erfaring med nybyggeri og meget gerne renoveringsprojekter.
- Du har erfaring med at føre tilsynsopgaver.
- Du tror på, at du kan bidrage med ny viden inden for digitale værktøjer.
Er du den rette person til jobbet, og har du lyst til at være en del af holdet?
Så kontakt os her:
Horsens
Emil Simonsen
Chef for projektudvikling
25519983 - ess@dai.dk
Aarhus
Helena Touborg
Gruppeleder, Konstruktionsingeniør
20764182 - hto@dai.dk
Ansøgning, CV og andet relevant materiale sendes i et samlet dokument (pdf) til ovenstående mail, mærket ”Bygningskonstruktør”.
Løn forhandles individuelt, som modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.
Ansøgning og tiltrædelse: Snarest muligt - ansøgninger bliver behandlet løbende.

Ønsker du at ansøge jobbet, eller har du spørgsmål?
Kontakt Emil Simonsen
Partner, Chef for projektudvikling