87 34 66 00



KONSTRUKTØRPRAKTIKANT, FORÅRET 2020

D.A.I. søger en dygtig og engageret konstruktørpraktikant til vores Århus-kontor i perioden januar-juni 2020.

 

D.A.I. – Vi tegner fremtiden

D.A.I. består af en bredt sammensat medarbejderstab af ingeniører, konstruktører og arkitekter. D.A.I. løser alle opgaver inden for byggeriets faser - lige fra bygherrerådgivning og skitsering til detailprojektering, projektledelse og byggestyring. Vi projekterer nybyggeri og renoverings- opgaver på en bred vifte af bygningstyper af varierende kompleksitet.

 

Vi har gennem årene etableret et stærkt forhold til boligforeninger, som udgør vores største kundegruppe. Vi ligger blandt de bedst placerede rådgivere hos Byggeriets Evaluerings Center. En placering vi er særdeles stolte af, da den er baseret på vores kunders evaluering af vores arbejde.

 

Du bliver som praktikant en del af et hold på 25 projekterende medarbejdere med forskellige fagkompetencer – konstruktionsingeniører, konstruktører, installationsingeniører og arkitekter – alle i forskellige aldersgrupper og med forskellige niveauer af erfaring.

 

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at løse opgaver i samarbejde med kontorets engagerede kolleger. Du vil derfor, udover at praktisere den teoretiske del fra bygningskonstruktør-uddannelsen, også indgå i samspillet mellem de forskellige fag. Således vil du stifte bekendtskab med de fleste processer som håndteres i en rådgivningsvirksomhed.

 

Dine kvalifikationer og personlige egenskaber

  • Du er fagligt dygtig og dynamisk.
  • Du har et ønske om at afprøve de redskaber, du har tilegnet dig.
  • Du er selvstændig og initiativrig og har lyst til at tage ansvar.
  • Du kan bidrage med viden om de nyeste strømninger inden for, digitale værktøjer og innovative materialer.
  • Du taler og skriver flydende dansk på et højt niveau.
  • Du har kendskab til at arbejde i Revit.

 

Du tilbydes

Praktik i én af landets mellemstore rådgivningsfirmaer. Dine arbejdsopgaver vil være varierende, spændende og udviklende ligesom dine fremtidige muligheder i organisationen.

 

Ønsker du at vide mere om praktikpladsen, er du velkommen til at kontakte partner Kim Westensee på kwe@dai.dk og/eller +45 2045 4753.


Ansøgning, CV, karakterer og andet relevant materiale sendes digitalt til kwe@dai.dk. Ansøgningsfrist: Snarest muligt. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.

Vi er altid på jagt efter nye talenter, dygtige medarbejdere og gode kollegaer, så er du interesseret i at blive en del af vores team, modtager vi altid gerne uopfordrede ansøgninger. De kan sendes til job@dai.dk.